Rejser


Her vil jeg vise og fortælle om mine rejser.





Irland.

Irland 2003.

Rejser. Irland 2013. Onsdag den29. Maj går turen til Ålborg lufthavn. Efter ankomst til Dublin lufthavn kører vi i egen bus tværs over ”Den grønne Ø”. Den midterste del af øen er mange steder lav,moseagtig og skovfattig. De fleste steder dominerer landbruget, andre steder ligger store områder helt øde hen. Men naturen er smuk og meget særpræget. Hen under aften ankommer vi til Galway, der er Irlands 3.største by. Dagen efter tager vi på en heldagstur til ”Connemara Nationalpark”. Connemara er indbegrebet af det oprindelige irske, både når det gælder natur og kultur. Vi køre gennem utrolig smukke landskaber med bjerge og dalstrøg. I årene 1845-48 kom ”kartoffelpesten. Planterne rådnede og der blev stor hungersnød. I løbet af 3 år døde mere end 1million irere af sult. I samme periode udvandrede næsten 2 millioner irere til USA, Canada og England. I samme periode som irene døde af sult og udvandrede eksporterede de irske godser ( for de flestes vedkommende Engelske godsejere) store mængder af korn, kød og flæsk til England. I disse år kom der ” ondt blod ” mellem irerne og den engelske kolonimagt. Jeg lægger nogle foto`s op, der viser et kunstværk fra Dublin , der netop refererer til denne periode. De følgende dage kommer vi til Kylemore Abbey.



Dernæst Connemara Nationalpark. Der støder vi på et forfærdeligt stenet område. Dagen efter møder der os et endnu mere stenet område The Burren, der er dannet af kalksten. Geologisk set er der tale om gammel havbund. I en gammel beretning fortælles:

”Det er et ubehageligt sted! Der er for lidt vand til, at man kan drukne sin fjende. Der er ingen træer at hænge ham i. Og skulle man alligevel få ham slået ihjel, så er der for stenet til, at man kan begrave ham...” Mange store stensætninger bevidner, at der har levet mennesker her i meget lang tid. Disse ” Dolmen” der er sat op af mennesker, der levede samtidig med vore broncealderfolk for omkring 3500 år siden. Formegentlig satte de steneneover en gravplads eller et helligt sted

Vi fortsætter ned langs vestkysten og når frem til dagens højdepunkt. The Cliffs of Moher. De 207 meter høje klipper hæver sig lodret op fra Atlanterhavet noget helt unikt. Dehøje klipper strækker sig over en 10 km lang strækning, og hvis man går oppe på kanten fornemmer man, hvilken kraft vinden har. Selv på en vindstille dag er presset stort.

Vi fortsætter langs kysten gennem grevskabet Clare for at krydse Shannon-floden mellem Killimer og Tarbert. Selv om Irlands største vandvej krydser vi den på ca. 20 minutter. Herefter fortsætter vi af små snævre veje mod Caherdaniel på ” Ring of Kerry” for at nå vores hotel Derrynane Hotel, der ligger lige ned til havet. Vi er så heldige at have 3 døgn her med dejlige udflugter. De næste par dage står i naturens tegn. Vi besøger Derrynane House, der engang var hjemsted for en af Irlands største politiske skikkelser: Daniel O`Connell. Et meget spændende sted ved havet. Jeg lægger nogle billeder op herfra. Næste dag gælder hele Ring of Kerry. Vi gør ophold i byen Sneem, en lille by med farverige huse.

Herfra går det videread ”Bjergvejen” mod Killarney Natinalpark. Et underskønt område. På vejen besøger vi Muchross House med en flot park og mange smukke meget gamle træer og planter. Resten afden dag byder på fantastiskenaturoplevelser både i højderne og dalene. I en lille by på vejen møder vi en statue af en lille mand med sin stok. Charlie Chaplin der har været en tilbagevendende turist i byen, der så harsat ham et solidt minde.

Resten af turen har Dublin som slutmål. Stadig med mange oplevelser i vente. Vi kører gennem Wicklow Mountains syd for Dublin, og vi bliver ikke snydt. I Dublin skal vi bo på Trinity Capital Hotel dejlig centralt Dublin er en spændende by. Atmosfæren i byen er varm og indbydende. En aften på PUP er ikke at foragte. Stemningen er helt i top og man føler sig velkommen. Jeg vil lige nævne nogle mærkesteder i byen. Et af verdens stærkeste og mest betagende mindesmærker: The Famine Memorial. Til minde om tiden 1845 – 1848 hvor mere end 1 million irere døde af hungersnød. Jeg viser det på nogle billeder. Dagene er til fri rådighed, og mulighederne mange. Universitetet der rummer en utrolig smuk og gammel bogsamling af håndskreve og dekorerede bøger, St. Patrick Cathedral, den er republikkens største og rummer mange skatte. Museer og byens hovedstrøg O`connel Street og har i mente , at der da vist var en politiker af det navn. Jeg håber mine billeder kan yde ” Den grønne Ø” fuld hunør.


Skotland.

Skotland 2014.

Efter den vellykkede tur til Irland, var jeg nødt til at melde mig til Turen til Skotland og det nordlige England. Det blev en rejse på 12 dage og lige så vellykket som den første. Denne gang havde vi også egen bus med, men rejsen skulle foregå med DFDS´s gode skib ”Sirena Seaways”. Vi skulle sejle om natten. Vi var så heldige at få enkelt senge med havudsigt. Det var dejligt. Efter et solidt aftensmåltid måtte vi underholde os selv, men det var ikke noget problem. Men en lang dags rejse kunne godt mærkes, så jeg fandt hurtigt min kahyt. Der var jo morgenmad kl. 8:00 næste morgen, og der ventede en lang køretur forude. Jeg var så heldig at vågne midt nat. Jeg kiggede ud af vinduet og hvilket syn, mange skibe både store og små lå rundt omkring så langt øjet rakte. De havde alle lys på, og det virkede helt eventyrligt.Klokken 12:00 lagde vi til i Harwich og skulle stille vore ure.

Turen vi skulle på var lang og Cambrigde ventede. Opholdet blev ikke til flere timer men vi nåede da en hel del alligevel. Det var spændende at se Cambrigde Universitet og opleve byen med dens mange små gader og gamle huse alt sammen meget smukt.

Næste destination var Harrogate og vores hotel i Yorkshire. På turen blev vi mødt af skiftende landskaber og frodige bølgende kornmarker for til sidst at nå ind i Yorkshires bakkede landskaber. Sent på aftenen når vi Harrogate, hvor vi skal bo 2 nætter. Hotellet hedder Cairn Hotel. Det er stort og udefra virker det meget bastant, og man føler sig hensat til en svunden tid. Indenfor virker det meget overvældende og maden er god.

Næste dag efter morgenmaden går turen til York. Byen emmer af historie. Romerne boltrede sig i 350 år. I år 410 forlader Romerne England , da hele romerriget bryder sammen. De angliske stammer trænger nu ind i byen og udbygger den. Den bliver nu kaldt Eoforvic. I året 866 erobredes byen af vikingerne de danske fyre komfra Ribe-området. Selve erobringen betød store ødelæggelser, men vikingerne genopførte og udbyggede byen og kaldte den Jorvik, der blev den største by i det daværende England-større end London, der kun var en beskeden bosættelse langs Themsens bredder. Jorvik blev hovedstad i det store område, som kaldes Danelagen ( betyder: ”der, hvor dansk lov råder”). Efter Vikingetiden, der slutter i 1066 med slaget ved Hastings, overtager de nye, normanniske magthavere byen og giver den navnet York. I 1220 begyndte opførelsen af domkirken”York Minster” på det sted, hvor der allerede gennem flere hundrede år havde ligget mindre kirkebygninger.Byen emmer af historie og vi blev hilst velkommne overalt. En af byens største turistattraktioner: Jorvik Museet, der netop beretter om byens viking fortid, er et underjorddisk Museeum mange meter under gaderne, hvor vi bevæger os rundt i de kvarterer, der for mere end et årtusind siden rummede bødkerens, sadelmagerens, skomagerens og smedens værksteder. Domkirken York Minster, besøger vi også. Den er enestående og bygget af sandsten og besat med enormt mange figurer. Da figurerne hele tiden skal renoveres, er der tilknyttet en stenkirkegård på den ene side af kirken. Det har jeg taget nogle billeder af. Det blev meget om York, men jeg kunne blive ved.

Næste dag gælder det Yorkshire-dalene præsis herfra er tv serien Folk og Fæ optaget. Her er stormomsust og næsten mennesketomt, men stedet besidder en særlig charme. Vi kommer kun langsomt frem. Vejene er smalle og krogede, det går bestandigt op og ned. Men hen på eftermiddagen når vi frem til Glasgow, der er Skotlands største by. I dag er byen en smuk og ren by, der har meget at byde sine gæster og rummer en usædvanlig venlig , hjælpsom og åben befolkning.

Rannoch Morr er en stor højslette med spredte småsøer og bjerge. Glen Coe er helt uden sammenligning Skotlands smukkeste og mest dramatiske glen. Også denne dal rummer en grusom og blodig historie. Det kan afsløres at historien går tilbage til 1692, hvor tragedien ramte en lille gren af MacDonald klanen. The Massacre of Glen Coe.

Undervejs når vi også frem til ” Neptuns Trappe ” ved The Caledonian Canal . En kanal der forbinder Atlandterhavet i vest med Vesterhavet i øst. Vi har flere stop undervejs. Alle meget smukke og jeg lægger billeder ind til beskuelse.

Næste Stop med overnatning bliver med udsigt til Isle of Skye. Den er næste dag udflugt. Her findes en befolkning på 2000 indbyggere, naturen er helt klart den største attraktion. Eilean Donan Carsle er en lille borg beliggende på en holm i Loch Duich borgen er hovedsæde for klanen MacRae`s. På ruten besøger vi også Skotlands mest berømte parkanlæg ” Inverewe Garden ”, der rummer næsten alle eksotiske planter og træer, takket være Golfstrømmen. Næste dag gælder det Højlandet, der består afbjerge, dale, glitrende søer og langsomt glidende floder- og frodige landbrugsområder. Det første stop bliver et besøg på Cawdor Castle- et lille herresæde, hvor samme familie har boet i 28 generationer. I parkens nordlige ende står et træ et såkaldt mammuttræ, der egentlig stammer fra det vestlige USA, hvor det kan blive mere end 3000 år og nå en højde på over 90 meter. Træet her er en dværg på bare 55 meter. Vi skal naturligvis også besøge et wisky-destilleri- endelig-. Vi besøger det absolut bedste sted ” Glenfiddich Distillery ” i Dufftown. Her skal vi se, høre dufte – og smage! Det var bare godt.

Næste dag er helliget Højlandet. Vi ser Dronningens Udsigt , Dronnig Victoria skulle efter et besøg have udtalt: ”Dette er dog et af de smukkeste steder i mine riger ”. Vi forlader nu højlandet og bevæger os mod Edingburgh og Glasgow En halv snes kilometer vest for Edinburgh kan vi se en af verdens mærkeligste broer: Forth Rail Brigde. Et enormt skummel af en jernbanebro, der blev til på baggrund af en anden broulykke. Man blev pålagt at lave en bro, der ikke kunne styrte ned. Denne opgave blev fuldført i 1890, broen står stadig og passeres af 200 tog i døgnet.

Edenburgh venter forude, vores logi hæver sig 250 meter over byen. Udsigten er fantastisk. Vi slippes løs i byens gader, og der er nok at se på. Først skal vi dog sammen besøge Edinburgh Carsle. Dette er en stor oplevelse. Kronjuvelerne er også et besøg værd.The Princess Street Garden er et stort parkanlæg, der fører ned til strøget. En isvaffel kan der også blive tid til på en bænk i solen.

Rejsen er ved at rinde udmen inden vi når Newcarsle skal vi lige nå at besøge den lille ø Lindisfarne. Eneste vej til øen er en såkaldt”ebb. Causeway”, der oversvømmes af tidevandet 2 gange i døgnet.Det var her danske vikinger gik i land i sommeren 793 og angreb et kloster, dræbte 8 munke, huggede en stak hellige bøger og drog videre i deres dragehovede skibe.

Turen går nu til skibet ” Princess Seaways ”, vi har nået en masse . Haft en skøn tur og er trætte.